
Jakob Andersen er betaget af italiensk design og det smitter af på de 128 sider, som de 40 års historie om FIATs små biler fylder.
Bogen er rigt illustreret og den viser i både billeder og sprog, hvordan udviklingen af Italiens største bilfabrik både har været utrolig innovativ og haft nogle hårde interne opgør med ledere, som var ”Gud” i firmaet.
Selv om det ofte var udokumenterede løsningers udfordringer, som meget afhang af, så var det den øverste chef, som altid sad med op- eller nedad med tommelfingeren.
Alligevel har nogle medarbejdere udfordret de øverste ledelseslag.
40 år med FIAT fortæller med alle facetter, hvordan biludvikling gik på godt og ondt i det som i dag betragtes som veterankøretøjer, men som i deres tid var vildt imponerende.
Jakob Andersen har med sit sprog og sin enorme research formået at skrive om biler, vi alle troede vi vidste alt om. Desværre ved vi ikke det hele.
Heller ikke om alle de mærker, som FIAT gav licens til at bygge deres biler med andre badges på, eller de firmaer som blev opkøbt med et for øje: at prøve tekniske løsninger af uden at navnet FIAT direkte fremgik.Mange af Jakobs fortællinger starter helt ved fødslen af en ny bil – altså da den endnu kun var en idé hos nogle få nørder, som udfordrede både den tekniske formåen og naturlovene. Det har kostet på alle måder – både rigtig mange penge og ind imellem også menneskeliv.
Her er FIAT ikke hverken værre eller bedre end andre.
Når man ser de knap 500 billeder, så opdager man også, at italiensk design er noget særligt. De kan noget – særligt i det nordlige Italien, hvor FIAT, Alfa-Romeo og Lancia huserede i mange år.
Bogen koster kun 199 kr.+forsendelse.